Historie

Overlevelse i et trefoldigt fusionskaos

En historie om overlevelse i to erhvervsmæssige skilsmisser og tre fusioner, som blev gennemført i AMU systemet indenfor 3 år.

Læs hele artiklen (pdf)

Friherre Samuel von Brukenthal 1721 – 1803, Guvernør og frimurer i Siebenbürgen

På en hurtig tur, i det lokalhistoriske museum, fik jeg til min store overraskelse, øje på en montre med gammelt frimurer udstyr. Hvorfor? Hvordan kunne det gå til at et lille museum midt i Drakulas gamle land udstiller frimurer udstyr? Hvem har båret det? Var der mon en loge i byen eller havde der engang været en?

Idéen om at der bag frimurer udstyret måtte være en historie som burde undersøges trængte sig på. Her er historien.

Læs hele artiklen (pdf)

Jæger nr. 42

En kort artikel om min tid i Jægerkorpset. Artiklen er også publiceret i tidsskriftet Jægernyt, 43. årgang, nr. 97, oktober 2006, udgivet af Jægerkorpset.

Læs hele artiklen (pdf)

Johanniter, englændere og maltesere som frimurer i Malta

Frimureriet i Malta tog sin begyndelse i år 1730. Dengang Johanniterordenen regerede. Nogle af ridderne var også frimurer. De blev afhørt af inkvisitionen og bortvist.

Da englænderne gjorde Malta til engelsk koloni, oprettede de tilrejsende administratorer og officerer deres egne loger. Ved siden af det engelske frimureri opstod der andre loger som indfødte maltesere søgte ind i. Nu har de oprettet deres egen selvstændige maltesiske storloge.

Læs hele artiklen (pdf)

Holdepunkter i Johanniterordenens historie

Artiklen indeholder en kort oversigt over Johanniterordenens historie. Dens tilblivelse som romersk katolsk munkeorden i Jerusalem omkring år 1070. Ordenens humanitære og militære opgaver, samt dens tilstedeværelse i kongeriget Jerusalem. Efterfulgt af den selvstændige Johanniterstat på Rhodos, de mange år i Malta og Rom. Ordenens arbejde i Danmark før reformationen og sidenhen omtales også.

Artiklen indeholder desuden en oversigt over større protestantiske johanniterordener, samt en litteraturliste.

Læs hele artiklen (pdf)

Gården Særkjær i Måbjerg – En foreløbig historie

Artiklen Gården Særkjær i Måbjerg sogn ved Holstebro er interessant. Den har leveret navn til en familie, som boede der omkring år 1700 samt to Særkjær slægter.

I 1760 indgik Mads Jørgensen i Særkjær ægteskab med Margrethe Pedersdatter. Og herfra opstod den store gamle Særkjær slægt, som jeg selv er en del af.

I 1894 fødte Peder Gravgaard Pedersens hustru Nielsine Jensen, som boede på gården Særkjær, en søn, der ligesom sine søskende fik navnet Særkjær. Fra den familie stammer den nye Særkjær slægt.

Læs hele artiklen (pdf)