Forfatter-virksomhed

Nysgerrighed, lysten til at vide, og lysten til at fortælle historien jeg finder, driver værket. Det er gennem årene blevet til artikler, rejsebreve og foredrag. Her i min "arbejdsfrie" alder bliver det også til bøger. Nedenfor præsenteres mine første bøger og derefter følger en præsentation af research og skriveprojekter som måske bliver til artikler, foredrag eller bøger.

På togt med Fregatten “Jylland” i 1881

Bogen er skrevet over marinekonstabel Hans Pedersens lille dagbog fra et togt med Fregatten Jylland i 1881. Togtet gik fra Rheden i København via Southampton i England til Ferrol på atlanterhavskysten i Spanien. Undervejs har Hans Pedersen hver dag fundet et sted på skibet hvor han kunne stille sin blækflaske, dyppe sin pen og skrive om dagens oplevelser i en lille medbragt notesbog. Bogen, som er illustreret, indeholder ud over Hans Pedersens dagbog, også en kort historie om Fregatten Jylland.

På togt med Fregatten "Jylland" i 1881, udgivet på Husets Forlag i 1982, format 21x15, 59 sider, ISBN 87-7483-053-8.

På togt med Fregatten Jylland 1881

Politik bag dørene

Politik bag dørene, er en dagbog skrevet i perioden 11. december 1984 til 11. december 1985. Det år jeg for fjerde og sidste gang stillede op og blev valgt til Århus byråd. Bogen handler, som titlen siger, bl.a. andet om hvordan der arbejdes i det politiske miljø i Århus bag de lukkede døre. Men det er i ligeså høj grad en fortælling om mit liv som kommunalpolitiker. Et liv der på godt og ondt skulle hænge sammen med et fuldtids arbejd og et familieliv.

Politik bag dørene, udgivet på Husets Forlag i 1986, format 21x13, 195 sider, ISBN 87-7483-157-7

Politik bag dørene

En historie om Lis Særkjærs familie og slægt

En historie om Lis Særkjærs familie og Slægt - med rødder til Hansen i Hinnerup, Sørensen på Mols og Voigt i Kattrup og Slesvig. Bogen indeholder en række fortællinger, portrætter, af personer i Lis generation, forældregeneration, bedsteforældre, oldeforældre og tipoldeforældre. Lis oldemor hed Voigth. Hun stammede fra en tysk familie, som indvandrede til Danmark tidligt i 1800-tallet.

Tipoldefaderen Heinrich blev konfirmeret i Kiel, men drev en smedeforretning i Møballe ved Horsens. En familiemyte, om en spansk soldat, som knytter sig til Lis bedsteforældre må Mols, bliver taget under behandling, og der fortælles om spaniolernes ophold i Ebeltoft.

En historie om Lis Særkjærs familie og Slægt, udgivet på Forlaget Ådalen i 2010, format A4, illustreret med billeder og slægtsoversigter, 178 sider, ISBN 978-86-91365-65-2

Udgivet med støtte fra Veluz-Fonden på Forlaget Ådalen, Søsvinget 18, 8250 Egå, tlf.: 40 14 47 91, www.forlagetaadalen.dk

Lis Særkjærs familie og slægt

Blikkenslager Carl Frederik Clausen Slægten

Bogen Er skrevet som en gave til min mors 90 års fødselsdag den 25. august 2011. Den handler om hendes forældre, samt den familie og slægt blikkenslager Carl Frederik Clausen i Bredsten ved Vejle grundlagde sammen med sin første kone Sørine og sin anden kone Maren.

Bogen indeholder historien om Carl Frederik Clausen, født i Hvejsel i 1878, samt 10 små historier. En om hver enkelt af de 10 børn Carl, Sørine og Maren, hver for sig, og sammen, satte i verden. Børn som bidrog til at udvikle en frodig og farverig slægt. Ud over de små historier indeholder bogen også en oversigt over efterkommerne efter de 10 børn. Nogle af de yngste i slægten vil kunne følge deres rødder 7 generationer bagud. Blikkenslager Carl Frederik Clausen Slægten er udgivet på eget forlag i 25 eksemplarer i 2011, i A4 format, 160 sider, illustreret med billeder og familieoversigter.

Bogen ligger i en database i Family Tree Maker (slægtforskningsprogrammet) 2006/v16. Hvilket betyder at der også i årene frem over kan tilføjes nye begivenheder i slægten, ligesom de fejl og mangler der måtte være i den trykte udgave altid vil kunne rettes. Det betyder samtidig at andre i slægten, som måtte være interesseret, kan få adgang til et elektronisk eksemplar af bogen.

Clausen slægten

Lis Særkjær – Politisk nøgleperson, socialrådmand og viceborgmester i Århus

Lis var den første kvinde i Århus som forsøgte at vinde borgmesterposten. Hun kom til verden i 1940 som snedkerdatter i Brabrand.

Vi følger hende på vej til de første oplevelser i arbejds-, kulturlivet og verden udenfor Brabrand. I 1981 vælges hun ind i Århus byråd. Fire år senere ser vi hende som nøgleperson i moderniseringen af socialdemokratiets og byens miljøpolitik. En proces som førte til en række store politiske konflikter med Lis som central aktør.

Pludselig blev en rådmandspost ledig. Lis meldte sig som kandidat og vandt posten. Kort tid efter blev hun udpeget som socialrådmand, politisk chef, for 16.000 kommunalt ansatte.

Da det blev klart at borgmesteren ville gå af meldte Lis sig som kandidat. Vi følger hende tæt i den helt særlige nomineringsproces fulgte. Hun tabte, med en lille margin til en mand, men blev alligevel genudpeget som rådmand og 1. viceborgmester. Og opnåede dermed den højeste placering en socialdemokratisk kvinde i Århus Byråd nogensinde har opnået.

Biografien handler i høj grad om politiks århushistorie i perioden fra 1981 til udgangen af 2001. Bogen er illustreret og indeholder desuden en liste over artikler skrevet om Lis, samt en liste med artikler, og læserbreve hun selv skrev.

Biografien, Lis Særkjærs, er udgivet på Forlaget Ådalen i 2011, format A5, illustreret, 291 sider, ISBN 978-87-92819-04-8

Udgivet med støtte fra Veluz-Fonden på Forlaget Ådalen, Søsvinget 18, 8250 Egå, tlf.: 40 14 47 91, www.forlagetaadalen.dk

Bog om Lis Særkjær

Johannes Døber, Johanniterriddere og Johannes i frimureriet

Johannes Døberen er værnehelgen for frimureriets tre første grader. Derfor er han og den rolle han spillede i sin samtid, for johanniterridderne og for frimureriet her sat under lup.

Mit arbejde blev første gang præsenteret som en forelæsning i Den Danske Frimurerordens forskningsloge Friederich Münter den 6. april 2013.

Efter en bearbejdning blev arbejdet udgivet i en artikel i forskningslogens årbog, Acta Masonica Scandinavia bind 17. år 2014, side 9 - 97

I artiklens første afsnit fortælles om den historiske og kulturelle situation i Det Hellige Land i årene forud for og under Johannes Døberens virke. Derefter en beskrivelse af omstændighederne ved hans fødsel, uddannelse og udvandring til landet omkring Jordanfloden. Hans og essæernes fælles tankegods, som han omsatte i prædikener for at omvende folk til at leve et liv i overensstemmelse med Moselovene. De mennesker der indrettede deres liv og levede efter de gamle love blev døbt og indlemmet i det nye Johannes samfund.

Artiklens andet afsnit handler om Johanniterordenen. En munkeorden der fra sin spæde start i Jerusalem antog Johannes Døbere som skytspatron. En orden der så det, som sin hovedopgave at praktisere den velgørenhed og barmhjertighed, som Johannes Døberen prædikede. Johanniterne drev i korstogstiden omfattende hospitalsvirksomhed, sammen med forkyndelse af det kristne budskab, uddeling af hjælp til fattige, hjælp til enlige mødre, men de præsterede også en betydelig militær indsats.

I tredje afsnit møder vi først Johannes Døberen og Evangelisten Johannes i danske lav og gilder hvorefter vi følger deres rolle ind i overgangen fra det operative til det spekulative frimureri i England. Vi ser hvordan den første engelske storloge fra 1717 forsøger at holde religioner ude af frimureriet til fordel for det almene. Samtidig med disse bestræbelser opstod et Johannite frimureri hvor Døberen og Evangelisten, som fejres ved hver deres solhverv, udfylder parallelle linjer i frimurerlæren. Under vejs citeres uddrag af ældgamle katekismer og belæringer.

Acta Masonica Scandinavica 17

Quo Vadis

Iført solide støvler og rygsæk, på vej ud på en vandretur mødte jeg en ven, som stillede spørgsmålet, Quo Vadis? Vennen stillede sig i en positur, som viste, at han forventede et mere omfattende svar end der kunne gives i farten. Svaret blev til bogen Quo Vadis.

I bogen fortælles om en vandretur, som begyndte ved Brabrand Kirke, sammen med min datter Charlotte, og som fortsatte til cistercienserklosteret i Øm, gennem Silkeborg og lidt efter lidt mod syd ad Hærvejen forbi Jelling, Hamborggaardstenen, Istedløven og Sankelmark for at slutte ved Hedeby og Dannevirke i Slesvig.

Undervejs bliver der øst af Hærvejens rige historie ligesom jeg også fortælle om sygdom og store forandringer i tilværelsen medens vandringen foregår.

Bogen kan anbefales til alle der kan lide at trave en tur, men også til læsere der drømmer om en pilgrimsvandring.

Min nye bog, Quo Vadis, blev den 27. april 2015 udgivet fra forlaget.

Quo Vadis, 205 sider, A5 format med mange farvebilleder, koster 250 Kr. Den kan bestilles ved Forlaget Ådalen, som udgiver og sender bogen til dem der køber.

Telf: 40 14 47 91
e-mail: info@forlagetaadalen.dk.

Særkjærs slægtshistorie udkom i oktober 2017

Særkjærs Slægtshistorie er enestående Det er første og eneste bog, som giver en samlet fremstilling af den tidlige, den store gamle og den nye Særkjær slægt. Bogen er blevet til på baggrund af omfattende forskning, samt en række interviews med ældre i slægten og indsamling af data til slægtsoversigter, som rækker frem til nutiden.

Den tidlige, den store og den nye Særkjær slægt har alle fået deres navn fra gården Særkjær i Måbjerg ved Holstebro. En gård, som Kong Chr. 4. gav bystyret i Holstebro lov til at købe i 1634.

I bogen fortælles om bønder, gørtlere og købmænd i den tidlige familie. Du kan læse om den store gamle Særkjær slægt med rødder tilbage til fæstebonden Jens Willadsen, som blev født i 1630. En slægt der voksede sig stor omkring Holstebro, i Gjellerup ved Herning, i Lemvig og Sønderjylland. I 1876 kom en ny familie ind på gården Særkjær. De blev tillagt navnet Særkjær. Deres børn tog det til sig og en nye Særkjær slægt opstod.

I bogen kan du møde en række hverdagens hædersmænd og kvinder, bønder og handelsmænd, som i generationer udfyldte deres plads, bar og bidrog til samfundet med engagement og flid.

Bogen har et format på 18,5 x 25,5. Den er på 334 sider og koster fra forlaget 250,00 kr. plus forsendelse.

Du kan købe den ved henvendelse til: Forlaget Ådalen Søsvinget 18 8250 Egå Telf: 40 14 47 91 info@forlagetaadalen.dk

Særkjærs slægshistorie

Større research og skriveprojekter undervejs, som måske bliver til foredrag, artikler eller bøger

Peter von Scholten og frimureriet på de danske Vestindiske øer.

Peter von Scholten er nok mest kendt som manden der frigav slaverne på de Dansk Vestindiske Øer i 1848.

Han blev født i Vestervig kloster og kom tidligt i gang med en militær uddannelse. På faderens side var der en lang tradition for at gøre militær karriere. Peter von Scholten kom til St. Thomas som 20-årig fændrik under sin fars kommando i 1804. under Napoleonskrigene besatte briterne i 1807 de danske øer. peter og hans far Casimir blev ført til England som krigsfanger. De blev senere udvekslet og kom hjem til Danmark i sommeren 1808.

Peter blev optaget som frimurer i Zorobabel til Nordstjernen den 8. januar 1812.

Han blev adjudant og udviklede et venskab med kong Frederik 6. Den 15. april 1814 blev han indsat som civil vejemester og postmester i byen Charlotte Amalie på St. Thomas. Herfra steg han hurtigt i graderne. Efter en tur til Danmark gik han den 14. juli 1827 i land i Christianssted på St. Croix som nyudnævnt generalguvernør. Den øverste embedsmand, kongens stedfortræder, på de danske øer. Peter von Scholten døde den 25. januar 1854 hos sin datter og svigersøn i Peter v. Scholten dør den 25. januar 1854 hos datteren i Altona. Han og hustruen Anna Elisabeth Thortsen er gravsat i Scholten mausoleet på Assistens Kirkegård i København.

Peter Von Scholten

Sværdridderne i Livland

Korstogene mod de baltiske lande, Livonia, var i gang. Og Teodorik, en cistercienser munk blandt biskop Alberts hjælpere, fik ideen til at danne en militær orden som skulle hjælpe med at erobre Livland. Albert tog ideen til sig, og i 1202 blev Sværdridderordenen dannet i Riga. To år senere kom pavens godkendelse af "Fratres Militiae Christi de Livonia", som ordenen hedder på latin. Sværdridderordenen var fra begyndelsen en militær munkeorden, som fungerede under samme regelsæt som Tempelridderne.

Efter et fatalt nederlag i en kamp mod litauerne i 1236, indgik de tilbageværende sværdriddere i 1237 den tyske ordens afdeling, kaldet Livonia Order. Medens Sværdridder ordenen eksisterede, blev der fra dansk side foretaget flere korstog mod de baltiske lande. Den mest kendte er Valdemar Sejers store korstog mod Tallin i 1219. Dengang store dele af Estland blev en del af det danske kongerige. Dengang Danebrog faldt ned fra himlen. Her er en historie.

Kilder til historien bl.a. findes i:

  • The Chronicle of Henry of Livonia, Columbia University Press 2003.
  • The Livonian Rhymed Chronicle, Curzon press Ltd, London 2003.
  • Gisela Gnegel-Waitschies, Bishof Albert von Riga, August Friedrich Velmede Verlag Hamburg I 1958.
  • Den første Novgorod-Krønike - ældste affattelse, Selskabet for historiske kildeskrifter, Munksgaard 1964.
  • Frederik Benninghoven, Der Orden Der Schwertbrüder, Böhlau Verlag Köln Graz i 1965.
Sværdridderne i Livland